FREGATTEN JYLLAND’S NÆSTSIDSTE REJSE.

Besøg i Edinburgh.

Sommeren 1886 gjorde fregatten Jyllands tjeneste som eksercerskib og var udrustet fra l. juni-3l. august. Fregatten, som længe havde station ved Vedbæk og i Storebælt, foretog i juli et kryds i Nordsøen. Af fregattens 400 mand store besætning var Prins Carl, senere Kong Haakon, et af de alleryngste med- lemmer.

I slutningen af juli måned ankrede Fregatten ved Leith, som ligger ved Firth of Forth. Den store bro, som fører over fjorden, var da under bygning. Anlægget, der paubegyndtes 1882, varede 8 år, men broen har også en længde af 500 Meter. Leith er forbundet med Edinburgh ved en lang række huse, Leith walk, og de to Byer går så ledes ud i et byen Edinburgh er bygget på en højderyg og har en smuk og malerisk beliggenhed. På den sydvest lige skråning ligger den gamle borg: Edinburg Castle, hvor de skotske rigsklenodier opbevares. Fra Castle skråner Højderyggen jævnt mod nordøst ved Enden af skråningen ligger Holyrood Palacee, som i mange år var de skotske Kongers Residens mod øst ligger s Calton Hill med observatoriet, og nord for højderyggen findes en dalsænkning langs nordsiden af dalen løber hovedgaden, den vidunderlig smukke Princes Street med Walte Scotts Monument, der er anbragt under en høj Baldakin. Omegnen er rig på smukke punkter, særlig Arthurs Seat, med den smukke spadserevej Queens Drive.

Den store kunst- og industriudstilling, der afholdtes i Edinburgh i Sommeren 1886, havde lokket tusinder af fremmede til byen, ikke alene fra heldet britiske Rige, men fra kontinentet og Amerika. Hotelplads var ikke til at opdrive, de tilrejsende måtte søge Logis i Glasgow og byens nærmeste omegn. Udstillingen var lagt på et terræn, hvor fra der havdes den skønneste Udsigt over Havet. Byen og det omliggende højland. På udstillingen fandtes pavilloner og bygninger i alle engelske og skotske stilarter, fra gamle ridderborge til moderne huse. Pragtfulde blomsteranlæg og smukke fontæner var spredte over det mægtige Anlæg. På de store restauranter, hvor orkestre musicerede inden og udendørs, hørtes alle tungemål. For fregattens besætning var der sørget på bedste måde. En stor Færgedamper var til rådighed for skibet. Damperen hentede landgangsfolk og satte dem om bord igen til alle tider på dagen. Ønskede besætningen at indtage måltiderne om bord, var damperen altid klar. Som en særlig begunstigelse havde chefen tilladt officererne at gå i Land i civil påklædning, men det var ikke alle, der var i stand til at benytte denne Tilladelse.

En af de unge officerer, der var høj og blond af vikingetypen, forstod dog at skaffe sig de nødvendige beklædningsgenstande på en nem og billig måde. Uniformsbenklæderne kunde anvendes, af en meget mindre kammerat låntes jakke og vest af en grågrøn Farve. Ærmerne på Jakken nåede til lidt under albuen, og det manglende stykke dækkedes af lange mansketter. En stråhat til en shilling og en bambusstok til Sixpence samt en rød Rose, købt af en Blomsterpige ved Indgangen til udstillingen, fuldendte påklædningen. Den unge officer, hvis hele fremtoning ellers rebede den fuldendte gentleman, vakte på grund af den ejendommelige påklædning en ikke ringe Opsigt.

Af musikalske nydelser, som udstillingen bød på, samlede The Highlanderse med deres Sækkepiber en mægtig tilhørerkreds.
Var der mange Mennesker på udstillingen, var trængslen ikke mindre i Princes Street, hvor en bølgende menneskemængde bevægede sig frem og tilbage i beundring over den pragtfulde promenade.
Fregattens unge Prins fik under Opholdet i Leith, Indbydelse til at aflægge Dronning Victoria et besøg i London for at deltage i en stor hof fest. Til samme fest blev en af fregattens officerer, der forrettede tjeneste som guvernør hos Prinsen, til sagt, påklædningen var hofdragt, der består af kjole med Knæbenklæder. Til dragten bærer Hosebånds ridderne, ”strømpebåndet” med Inskriptionen: . ”Honny soit qui mal y pensee”. Den pågældende Officer, der var høj og svær samt noget kalveknæet, mente ikke at ville tage sig ud i engelsk hofdragt, og da tilmed anskaffelsen af en sådan vilde være forbundet med betydelige udgifter, var han ikke videre begejstret over Indbydelsen. Trods den strenge engelske hofetikette, lykkedes det Officeren at udvirke hofmarskallatets tilladelse til at møde' i Uniform. Da prinsen og hans ledsager vendte tilbage fra London, mødte en del af fregattens Officerer på banegården ikke just for at modtage prinsen, men for at benytte lejligheden til at se »The flying scotchmane komme brusende. Dette tog, som dengang var Verdens hurtigste, tilbagelagde Vejen fra London til Edinburgh i 8 Timer, en kørehastighed, som måske nu til dags ikke kan kaldes svimlende.

En byge i Skagerrak møde os, da fregatten forlod Leith, blev Kursen sat på Lindesnæs, og for en frisk vestlig brise stod fregatten Skagerrak ind. Den nat, da Skagen skulde anduves, stod det med svære byger på hundevagten, bramsejl og undersejl var bjærgede, og utallige gange måtte mærssejlene fires på rand. Den vagthavende officer stod på vagtsbænken med råberen i hånden, klar til at tage mod bygerne. Under en af disse ringede chefen til dækket og gav ordre til at rebe, vagtchefen mente dog ikke, at det var nødvendigt at mindske sejlføringen og havde just sendt styrmanden ind til chefen for at gøre denne bekendt med sit syn på sagerne, da en ny voldsom Byge krængede Fregatten over, så de læ batterikanoner slæbte i Vandet. Midt under Bygen kom chefen på dækket, iført regnkappe, uniformskasket og tøfler. Parykken var i Skyndingen sat omvendt, så nakkehårene hang ned i panden og skilningen lyste i nakken. da bygen var ovre, trak skipperen, som chefen kaldtes i daglig tale, sig tilbage til sin kahyt og overlod ansvaret til den vagthavende officer.
Ved Frokostbordet næste Dag fortalte hundevagtsofficeren om nattens hændelser, og den lille episode med chefen, der mødte med nakkeskilning, vakte megen munterhed. Under hjemrejsen fra Skotland døde en mand af skibets besætning. Fregatten gik derfor ind til Frederikshavn for at begrave den døde. På en solvarm sommerdag blev kisten sat i land og ført gennem byens lange hovedgade til kirkegården. Et mægtigt følge af fregattens besætning og byens borgere ledsagede den afdøde til det sidste hvilested.

Fest i Ebeltoft.

Efter nordsøtogtet tog fregatten station ved Ebeltoft, hvor Briggen Ørnen lå til ankers, og nu blev der røre i den lille By. Musikkorpsene fra begge skibene spillede i anlægget, og koncerterne hidkaldte en talrig skare tilhørere fra by og land. Kombinerede landgangsøvelser med begge skibes besætninger afholdtes i byens omegn under stor tilstrømning af befolkningen og de mange sommergæster, der opholdt sig i Ebeltoft og på Mols. Når landgangskompagnierne efter endt øvelse rykkede gennem Byen til havnen med musikken i spidsen, tilkastede damerne matroserne blomster og løvkranse. Byens borgere foranstaltede en stor middag med påfølgende Bal til ære for prinsen. I den festligt smykkede spise- og balsal, hvis ene Væg dækkedes af et stort maleri af Fregatten Jylland til ankers ved Ebeltoft, var opført en Musiktribune, og til tonerne af Riberhusmarche førtes prinsen og officererne til bords af deres respektive bordkavalerer. Damerne var udelukkede fra middagen og gav først møde efter bordet, da ballet skulde begynde. Det siger sig selv, at stemningen var godt oppe på den ene side, men noget mat på den anden. Hen på aftenen blev der dog skaffet ligevægt til veje, og ballet gik med liv og lyst til den lyse morgen. Under festmåltidet henvendte hotellets Indehaver sig til prinsen og anmodede om tilladelse til at opkalde hotellet efter den høje gæst. Tilladelsen blev beredvilligt givet, og næste dag prangede et stort skilt med navnet: »Hotel Prins Carl på hotellets facade.
Fra Ebeltoft gik fregatten til København og fik her lejlighed til at salutere og mande ræer for kongen, der passerede forbi fregattens ankerplads. Den traditionelle hilsen med folkene stående på ræerne og kanonernes 27 skud var den sidste honnør fra den gamle fregat til landets konge. Den sidste august strøg chefen sin vimpel, hvorefter fregatten blev klargjort til et vintertogt. Efter dette togt, der gik til Vestindien, kom fregatten ikke oftere til at sprede sine vinger ud. 4. april 1887 efter 25 år i aktiv tjeneste kom fregatten ikke længer under kommando. Veteranen fra Helgoland med det smukke Skrog, de mange kanoner og den høje rejsning, udgik af flådens tal og blev derefter i nogle år anvendt som kaserneskib ved Orlogsværftet. Senere fortsatte fregatten sin tilværelse som udstillingsskib ved Aarhus og ankerligger ved Juelsminde, men af den gamle stolte orlogsmand er nu kun kroget tilbage.